Sådan giver du PAPBJØRN adgang til din Facebookside og annoncekonto

Når vi skal lave annoncering for dig på Facebook/Instagram, så kræver det at vi har adgang til både din facebookside og din annoncekonto. Vi har lavet denne guide, som du kan følge.

Vær opmærksom på at du skal sidde ved en computer. Du kan ikke komme i mål fra en mobil/tablet.

Trin 1: Business Manager

Hvis du ikke allerede har en Business Manager konto på Facebook, så skal du oprette en. Det er et værktøj som Facebook stiller til rådighed, hvorgennem du kan administrere adgangen til din Facebook side og annoncekonto.

Har du allerede en business manager, så kan du springe dette trin over.

Se guide til at oprette en Business Manager

overNår du skal oprette en Business Manager, så du klikke ind på: https://business.facebook.com/

Her klikker du på “OPRET KONTO” øverst til højre.

 

 

Her efter skal du udfylde en række informationer om din virksomhed.

 

Når du har udfyldt informationerne, så vil du blive mødt af en velkomstskærm. Vi starter med at tilknytte din Facebook virksomhedsside til din Business Manager. Klik på den blå knap med teksten “Tilføj side”, som du finder ude i venstre side.

Hvis du allerede har en side, så vælger du “Tilføj en side du ejer” og klik på knappen “Tilføj side”.

 

Det vil åbne en menu, hvor du nemt kan søge efter din facebookside ved at indtaste navnet. Når du har søgt den frem, så klikker du på tilføj igen, og så vil din Facebook side være tilknyttet din Business Manager.

Når dette er korrekt, vil du se et grønt flueben i oversigten under side.

 

Trin 2: Annoncekonto

Hvis du ikke allerede har oprettet en annoncekonto til din virksomhed, så skal vi have den oprettet. Det er her, hvor du kobler et kreditkort op på kontoen, så udgifter til annonceringen bliver trukket herfra.

Bemærk at hvis du tidligere har boostet et opslag fra din side, så har dette kørt over din personlige annoncekonto. Det vi opretter nu er din virksomheds annoncekonto.

Se guide til at oprette en annoncekonto

Når du står på startsiden på din Business Manager, så skal du trykke på det midterste modul der hedder “Tilføj annoncekonto”.

 

Når du klikker på knappen vil der blive åbnet et vindue med tre muligheder. Her skal du vælge “Opret annoncekonto”, valgmuligheden længst til højre.

 

Når du klikker skal du indtaste et navn på annoncekontoen, her kan du evt. bare kalde den din virksomhedsnavn eller “Virksomhedsnavn annoncekonto”.

På dette tidspunkt skal du indtaste tidszone og valuta for kontoen. Her er det vigtigt, at du vælger korrekt, da man ikke kan ændre dette efterfølgende.

Trin 2: Pixel

En Facebook pixel er noget kode (et script), der skal indsættes på din hjemmeside, som hjælper med at informere om trafikken på din hjemmeside til Facebook. Vi skal nok hjælper med at indsætte det, men da personen som oprettet pixlen er den ejermand, så er det bedst at du opretter den.

Se guide til at oprette en pixel

Klik dig ind på følgende link: https://business.facebook.com/settings/pixels/

Her klikker du på den blå knap, hvor der står “Tilføj”. 

Herefter dukker der et vindue op, hvor du skal navngive din pixel. Det er i princippet ikke så vigtigt, hvad du kalder den, men hold det simpelt. Kald den evt. dit virksomhedsnavn + pixel (eks. “PAPBJØRN pixel”).

Trin 3: Giv PAPBJØRN administrator adgang

Det næste trin er at tilføje PAPBJØRN som administrator på din Facebook virksomhedsside og annoncekonto.

Sådan giver du adgang til din konto

For at give os adgang skal du først åbne din Business Manager og gå til “Virksomhedsindstillinger”. Det kan du gøre ved at trykke på hamburger-ikonet (de tre streger over hinanden) og i menuen, der folder sig ud, vil der være et punkt med et tandhjul-ikon, der hedder Virksomhedsindstillinger.

Du kan også klikke på dette direkte link: https://business.facebook.com/settings/people/

Her klikker du på fanen “Partnere” i venstre side. Her får du to valgmuligheder, hvor du vælger den til venstre, “Partner, du vil dele aktiver med”. Hvis det ikke ser sådan ud, så vil der være en blå knap med teksten “Tilføj”. Når du trykker på denne kan vi vælge “Giv et partner adgang til dine aktiver”.

I vinduet, som dukker op indsætter du følgende tal-ID: 353363885361873 – det er PAPBJØRNs Virksomhedspartner ID.

Herefter trykker du næste og kommer til et nyt vindue, hvor du skal vælge hvilke aktiver du vil dele med os. Her skal vi bruge adgang til 1) din virksomhedsside, 2) din annoncekonto, og 3) din pixel.

Lad os først gøre det for din virksomhedsside:

1. I venstre kolonne “Vælg aktivtype” klikker du på “Sider” ude i fanen i venstre side

2. I midterste kolonne “Vælg aktiver” klikker du på den side du ønsker at give os adgang til.

3. I kolonnen i højre side “Angiv tilladelser” scroller du ned i bunden og vælge “Administrer side”. 

NB: Det er vigtigt at du IKKE trykker på den blå “Inviter”-knap endnu.

Efter du har givet tilladelse til din side, så gennemgår du samme proces for aktivtyperne Annoncekonti og Pixels. Når du har givet adgang til alle tre, så trykker du på den blå “Inviter”-knap nederst i højre hjørne.

     

    Trin 4: Tilknyt et betalingskort

    Sidste trin er at tilkoble et betalingskort på annoncekontoen.

    NB: Har du tidligere boostet et opslag, så har det med stor sandsynlighed sket fra din personlige annoncekonto. Nu har vi oprettet en annoncekonto særligt til din virksomhed. Derfor vil vi anbefale at du følgende disse trin for at sikre at det er et firmakort, som er koblet på annoncekontoen.

    Sådan tilføjer du et betalingskort til din annoncekonto

    For at tilføje et betalingskort til annoncekontoen skal du først åbne din Business Manager og gå til “Virksomhedsindstillinger”. Det kan du gøre ved at trykke på hamburger-ikonet (de tre streger over hinanden) og i menuen, der folder sig ud, vil der være et punkt med et tandhjul-ikon, der hedder Virksomhedsindstillinger. Herinde vælger du fanen “Annoncekonti” i venstre side.

    Du kan også klikke på dette direkte link: https://business.facebook.com/settings/ad-accounts

    Når du står på fanen “Annoncekonti”, så vil der øverst i højre hjørne være en knap med skriften “Åbn i Annonceadministrator”. Til højre for knappen er der en pil ned, som åbner en menu, hvor du skal klikke på “Vis betalingsmetoder”.

    Efter dit klik bliver du dirigeret til en side, hvor du kan tilføje et betalingskort til din annoncekonto.